I intet andet vinland har den almindelige befolkning et så tæt forhold til vin. Indtil midten af 1980’erne var det utænkeligt for en italiener at sætte sig til bords uden en flaske god italiensk vin. Vin er historie og kultur gennem årtusinder, og netop romerne bragte vinen med til stort set alle de øvrige betydende vinlande i Europa.

Det er ikke stor vin, som præger billedet, for der dyrkes vin, i modsætning til Frankrig og Spanien, i alle hjørner af landet og i meget svingende kvaliteter.

Al italiensk vin blev indtil 1960’erne solgt i bulk, bortset fra enkelte store vine fra Toscana og Piemonte, så den internationale anerkendelse er kommet sent i gang. I dag konkurrerer Italien oftest med Frankrig, Spanien og Chile om at være største vinproducent. Interessen for italiensk vin bølger ofte lidt op og ned internationalt, men takket være nye teknikker og store investeringer har den aldrig været bedre.

Italien er storleverandør af prisbillige dagligdagsvine i gode kvaliteter side om side med, at man producerer ultradyre kultvine i allerhøjeste kvalitet. En god tommelfingerregel i forbindelse med italiensk vin er at gå efter producentens navn og renommé i langt højere grad end at gå efter det geografiske navn. Garantien for kvalitet knytter sig nemlig ikke, som man er vant til fra f.eks. Frankrig, til de geografiske navne.